Sangkraft Aarhus er meget glade for at fortælle, at vi har indgået aftale med Aarhus Kommune, Børn og Unge forvaltningen, Læring og Udvikling om yderligere økonomisk støtte i 2018. Det giver os mulighed for at synge med endnu flere børn og unge og vi ser frem mod mange spændende projekter, nye som etablerede.
Måske har du også et sangprojekt med børn og unge, hvor det vil give mening at arbejde sammen med Sangkraft Aarhus? Kontakt os gerne for at drøfte mulighederne. Kontakt til daglig leder Christina Holm Dahl christina@sangkraftaarhus.dk.