Kan du lide at synge med andre og har du mod på at gå forrest?

VI LEDER EFTER DIG, som vil være FRIVILLIG SANGGUIDE.

Sammen med Kultur og Sundhedsindsatsen i Aarhus Kommune er vi i Sangkraft Aarhus i gang med første del af vores nye ”lær at blive sangguide” projekt ved navn Sammen om Sang. I projektet lærer man redskaberne til at stå for fællessang og kan øve sig i det på et lokalcenter. Nu er vi klar til at optage de kommende sangguider.

Du behøver hverken at have vundet x-factor eller have den helt store sangstemme for at blive sangguide. Du skal til gengæld have lyst til at synge med andre, være villig til at stå forrest og medvirke til at igangsætte et sangfællesskab og kunne være med på weekendkursus d. 3.-5. sept. i Fristedet Skæring. Det er gratis at deltage. Vi har plads til 12 deltagere i alt, og tilmeldingerne er allerede godt i gang. Du kan læse mere og tilmelde dig her: https://sangkraftaarhus.dk/sammen-om-sang/

Hvis du kender en oplagt deltager, så prik dem lige på skulderen

———-

For yderligere information kontakt leder af Sangkraft Aarhus Christina Holm Dahl, christina@sangkraftaarhus.dk, tlf. 20156370.