Nye tider kræver nye tiltag. Et af Sangkraft Aarhus’ flagskibe er fællessang og morgensang for mange mennesker. Vi mener, at det at synge sammen skaber glæde og sammenhørighed mellem mennesker og det er kvaliteter vi har brug for, også i den nuværende situation. Da vi i disse tider ikke kan samle mange mennesker fysisk, så samler vi dem nu online.
Fra onsdag d. 13/5 og hver onsdag indtil skolernes sommerferie synger vi morgensang online via Google Meet platformen med skolerne i Aarhus. Sangkraft Aarhus’ sangkonsulenter Jonas Rasmussen og Andrea Krüger Holm står for morgensangen.
Rent teknisk kan man desværre ikke høre de andre synge med pga. lydforsinkelser – men man kan se dem, både dem i naboklasselokalet og dem i den modsatte ende af kommunen.
Hvis jeres skole vil være med, så skriv til os på mail christina@sangkraftaarhus.dk, så får I yderligere oplysninger om det praktiske.