I år markerer vi, at Sangkraft Aarhus har eksisteret i 10 år – og det skal selvfølgelig fejres med en KæmpeKorsKoncert i foråret 2023! Skal du og dine elever synge med?

Det bliver et brag af en koncert! Vi skal blandt andet uropføre et værk af Søren Møller, synge en fællessang eller to – og så skal vi selvfølgelig også synge Solens Sang, som blev komponeret sidste år af skolebørn fra Beder, Kochs Skole og Interskolen sammen med Katrine Stochholm. Denne sang er allerede blevet sendt ud til alle skoler i Aarhus Kommune lige omkring juletid.

I løbet af foråret forbereder vi os sammen og hver for sig på gode sange og mødes så til et brag af en koncert sammen med Aarhus JazzOrchestra og over 300 korsangere i Aarhus Domkirke d. 2. juni. Faktisk bliver der to koncerter samme dag for at få plads til alle interesserede publikummer.

Aldersgruppen er 3.-6. klasse. Meget gerne sangvante korbørn, men vi har også plads til helt almindelige skoleklasser. I skal være forberedte på en del hjemmearbejde, for musikken skal læres udenad, men vi stiller til gengæld øvefiler og -materiale til rådighed og sender en sangkonsulent ud på skolen, så det er lige til at gå til. Der vil være 2 fællesprøver undervejs, så vi får samlet klang og udtryk. Det er nemlig vigtigt at være tip-top-forberedt, så vi kan fokusere på musikken, når vi mødes til koncerten.

Kontakt os for en snak, hvis du er i tvivl om forløbet passer for dine elever?

 

Hvad går det ud på?

Vi skal lære få sange – til gengæld skal vi lære at synge dem rigtig godt!

I får øvefiler og -materiale, et lærermøde medio marts, støtte fra en sangkonsulent og 2 fællesprøver den 20. april og den 25. maj som optakt til koncerten den 2. juni 2023.

For tilmelding eller spørgsmål skriv til mail@sangkraftaarhus.dk

Læs mere her: Kæmpekor 2023 – Sangkraft Aarhus fylder 10 år | ulfiaarhus.dk